Tandproteser

Gebis eller kunstige tænder

Meget er sket siden de første proteser så dagens lys. Tidligere var et gebis eller kunstige tænder en udtagelig tandprotese med begrænset komfort og holdbarhed. I dag er der mange flere muligheder, med mere funktionelle og naturtro delproteser og helproteser.

Naturtro protese

Naturtro protese giver dig dit naturlige smil og personlighed tilbage

Vi benytter naturtro protese-tænder, der matcher dit look og din alder.

Naturtro proteser udføres ligeledes med og indfarvning af tandkødet, samt opmodellering af tandkød, så det ligner normalt tandkød.

Det er normalt for personer ældre end 40-45 år, at tandkødet har trukket sig lidt tilbage mellem tænderne. og med tiden bliver udformningen omkring tænderne lidt mere asymmetrisk. Disse vigtige naturlige detaljer kan i dag gengives I tandproteser. ligesom tandopstilling kan udføres efter et ønsket foto. Helhedsindtrykket ved smilet bliver dermed meget naturligt.

Tænder efter dit behov

Bærer dine tænder præg af et livslangt slid med tobak, belægninger, plast eller sølvfyldninger kan vi lave dine tænder helt efter dine ønsker. Har din gamle protese guldindlæg, kan dette overføres til den nye tandprotese, derved bevares det personlige i smilet.


Delprotese

En delprotese erstatter og matcher manglende tænderNår man har mistet nogle tænder, men stadig har nogle sunde tænder tilbage, kan de manglende tænder erstattes af en delprotese. De kunstige tænder erstattes af en delprotese. De kunstige tænder kan individuelt behandles, så form og farve passer til de naturlige tænder.

Kun få eller ingen tænder tilbage?

Det er altid en fordel at bevare enkelte tænder. Så kan du nemlig klare dig med en delprotese. Den sidder bedre fast end helprotesen, og den fylder mindre. Selv en enkelt tand kan gøre nytte.


Unitor protese

Unitor delproteseUnitor/støbt stel er en delprotese, men fremstillet på basis af et chromcobolt skellet, der sidder på de naturlige tænder, så protesen sidder stabilt både under tygning og tale.

En unitor kan erstatte enkelte eller flere tænder. Ved hjælp af det støbte stel overføres tygge-trykket til udvalgte, sunde, naturlige tænder. Unitorprotesen anbefales, hvis man vil have en god langsigtet løsning. Den fylder mindre end en acryl delprotese.

Tandfarvede bøjler

Som en nyhed kan man nu, i stedet for stålbøjler, få en delprotese med gennemsigtige bøjler eller tandfarvet bøjler. Bøjlerne er komfortable i det at de er fleksible, samtidig med at de fastholder protesen på dens plads.

Bøjlerne DuraFlex er lavet af et materiale der er biokompatibelt dvs. at det ikke indeholder giftstoffer og ikke giver allergisk reaktion. Derudover er det utrolig stærkt og holdbart samtidig med at de naturlige farver giver et naturligt smil.


Tandudtrækningsprotese / Immediatprotese

Tandudtrækningsprotese / ImmediatproteseNår man mister naturlige tænder, kan det naturlige smil og tyggeevnen bevares. Det er meget vigtigt, at vi tager aftryk inden tænderne trækkes ud. Hvis det er muligt, vil vi gerne have et gammelt foto, hvor vi kan se tænderne I et smil.

Vil man ikke være tandløs, efter man har fået sine naturlige tænder ud, kan man straks efter en tandudtrækning få indsat en tandprotese. Dette kaldes en immidiatprotese – en straksprotese. Dette er med stor fordel for gummerne, da protesen ligger som en sårheler.

Den midlertidige immediat protese bliver ofte rebaseret 6 måneder efter tandudtrækning, hvor gummerne er i forandring. Et ekstra acryllag vil blive lagt på indersiden at protesen, så pasformen igen vil være optimal.

Efter 1 år er det eventuelt nødvendigt at skifte protesen, hvor der laves en ny, med bedre pasform.


Implantatforankrede proteser

Implantatforankret proteseEn protese som er svær at styre, kan være årsag til meget irritation hver dag. Der kan være fødevarer man undgår, fordi de ikke kan tygges, og der kan være ømhed på gummerne, fordi protesen flytter sig, når man tygger eller taler, hvilket kan være meget generende.

Implantater kan fastholde protesen, så det føles som at få sine naturlige tænder tilbage.


Titaniumgane

Titaniumgane, let og stærk proteseFøler du ubehag ved overmundsprotesen, fordi den fylder meget, eller har du et hårdt bid, og har problemer med at protesen revner, er titaniumganen en rigtig god løsning.

En titaniumgane er op til 10 gange stærkere, der er meget let og den er kun ca. 1/3 så tyk som en acrylgane.


Dura Flex protese

DuraFlex proteseDura Flex er et helt nyt Termoplast materiale, som gør det muligt at lave tandproteser, som er bøjelige og ikke kan knække. Det kan desuden lade sig gøre, at lave næsten usynlige bøjler i gennemsigtigt materiale eller på anden måde helt skjule bøjlerne. Materialet er desuden biokompatibelt.


Dækprotese

dækproteseHer fastgøres protesen via tryklåse, som er monteret i sunde tandrødder, på kroner eller via implantater benævnes protesen ofte dækprotese eller hybridprotese.

En dækprotese kan bl.a. have den fordel frem for en konventionel helprotese, at den medfører mindre svind af kæbeknogle, da protesens belastning på kæbeknoglen, hvor der er tandrødder, er mere “naturlig” end i tandløse områder. Dette medfører et mindre slid på underlage.


Vedligeholdelse af proteser

Vedligeholdelse af proteserProtesen vedligeholdes ved at rengøre den i vand og sæbe eller tandrensnings-middel, brug også en protesebørste. Har man tendens til tandsten kan protesen lægges i vand og husholdningseddike blanding I nogle timer og derefter børstes godt.

Misfarvninger fjernes ved at lægge protesen i en blanding af vaskemiddel med enzymer og vand og derefter børste med protesebørste.


Garanti på proteser

Protesen er lavet af de bedste materialer, og vi giver 5 års garanti på brud af akrylmaterialet og tænder. Garantien dækker for skader, der opstår ved tygning og gælder naturligvis ikke ved tab i vask, på gulv eller lignende.

Vi giver også 5 års garanti på brud af titaniumganer. Protesen skal dog altid være i orden mht. pasform og bid, derfor kræves det et årligt eftersyn, hvor vi indkalder.


Søgning og sideoversigt – Lunddal Tandklinik – Klinisk tandtekniker i Sønderjylland – Klinikker i Aabenraa, Sønderborg, Tønder – Kontakt
Top